Tanker om at bo alene

Da jeg i Januar måned kom hjem fra København, troede jeg at kunne bo hos min mor og hendes mand de kommende 5 måneder indtil jeg skulle afsted på min lange rejse her til September. Men det er ikke altid let at bo sammen med stedforældre, og det blev besluttet at når jeg hjem fra min sejltur at jeg så skulle flytte ud igen, selvom det kun var for 3 måneder. Jeg skulle jeg altså bo helt alene, dog tæt på mine forældre, men stadig væk alene. Noget der var nyt for mig.

I 9. klasse var jeg alene på et praktik ophold hos en dressurrytter i Nordjylland og boede alene i knap 2 uger. Jeg fik hurtigt enormt hjemve og besluttede mig hurtigt for at jeg i hvert fald aldrig nogensinde skulle bo alene, for dét var fandme ensomt. Nu har jeg boet alene i snart 3 månederne, og til trods for min 9. klasses forskrækkelse har jeg vænnet mig fuldstændig til mit eget selvskab. Der er selvfølgelig både fordele og ulemper ved at bo alene, men her er et par tankestreger.

Det er næsten ubeskriveligt befriende at stå op ad dynerne om morgenen, gå helt nøgen ned af trapperne, strække sig i morgensolen, tage sig alt for god tid på toilettet, drikke the i morgenfreden, fordi jeg bare er helt alene. Jeg elsker at gå nøgen rundt, og jeg elsker at jeg ikke skal tage hensyn til om der er nogen der bliver forlegne over mit manglende nattøj, eller brokke sig over at jeg har siddet og morgentisset i 3 kvarter.

Ligeledes nyder jeg at når jeg kommer hjem fra en lang dag så kan jeg, så snart jeg træder ind af døren, smide alt hvad jeg har i hænderne og bare lade overtøjet flyde i gangen. Der er jo ingen der brokker sig over mit rod eller den opvask der står på bordet for fjerde dag i streg.

Det er helt generelt vidunderligt slet ikke at tage hensyn til andre end mig selv. Jeg kan lave mad kl. 02 om natten, og spille gammelt Italiobrothers musik ligeså højt jeg orker, og der er ingen der siger “Skru ned!” eller “Gider du lige tage hensyn til at jeg har gæster??” Mit hus, mine regler, mit velvære i fokus.

Der er selvfølgelig en bagside af medaljen. Jeg er en meget social og ekstrovert person, og jeg nyder at se mine venner og at få besøg/besøge familien. Derfor kan jeg efter mange timer med bare mig selv og jeg, blive ensom. Det er noget jeg sjældent bliver, fordi jeg arbejder næsten hver eneste dag. Jeg kommer altså ofte ud af huset, og jeg er social på et eller andet niveau. Men de dage jeg har fri, og kommer til at ligge på sofaen lige lovligt længe, så bliver det lidt ensomt at bo alene. Så bliver jeg fanget af de lidt for dybe tanker om; det liv jeg ikke lever, de penge jeg ikke tjener, de materialistiske ting jeg ikke har og de likes jeg ikke får på de sociale medier. Jeg føler mig lidt lille i verden, og jeg føler mig alene i mine tanker.

Jeg ved at det er en usund tankegang at have, men den er ikke uundgåelig. Derfor ved jeg at, når jeg bor alene, så det er vigtigt at komme ud og lave noget og være social i et større eller mindre omfang. For det minder mig om at tilværelsen slet ikke er så skidt, og at selvom jeg har brugt mange timer i meget selvskab, så er jeg ikke palle alene i verden.

Mette