Hjemvendt

Nyt år, ny start

Vi ebber mod enden af 2017. For mig, et virkelig begivenhedsrigt år! Jeg har haft både store op- OG i den grad nedturer, men heldigvis har slutningen af året vist sig at være en stor optur. Jeg er netop hjemvendt fra en mit livs længste rejse, med en rygsæk på 4 måneder. Og jeg har lært meget og jeg har set steder som jeg kun troede fandtes i eventyrer. Men nu er jeg hjemme og jeg er klar til et nyt år og en ny start. Jeg har tænkt på små tips og måder man kan få en god ny start på året.

1. RYD UD 

Jeg elsker at rydde ud, og komme af med gamle ting eller ting jeg ikke bruger længere som bare står og samler støv og tager plads. Smid gamle negler lakker ud, og køb nogle nye. Gå igennem dit make-up og vær grundig med at smide især hud make-up ud! Make-up udløber nemlig hurtigere end man lige er klar over, og der er rigtig mange bakterier i! Også hudpleje skal der sorteres ud i. gamle skrubs og serummer. ud med lortet. Når så nu du har smidt alt det gamle ud, så ud og køb lidt nyt så du er klar til det nye år, med friske lækre produkter. 🙂

2. NYE VANER

Nu har du ryddet ud i tøj og toiletsager, så nu er der en ren facade at starte med. Det er en god forudsætning til at optage nogle nye gode vaner. F.eks. noget let som at rede sin seng hver morgen, spise sund morgenmad, drikke ekstra meget vand i løbet af dagen, prøver at hjælpe andre der har brug for det, blive bedre til at planlægge, så man undgår stress, sige nej til ting man i bund og grund ikke har lyst til. Det er de små ting der spiller store roller i den gode tilværelse. Det er så vigtig med velvære i livet, og små gode vaner er med til at give overskud og glæde over at man af ren vane gøre noget godt for sig selv eller for andre.

3. VÆR REALISTISK

Jeg tror alle vi har prøvet at sætte et alt for optimistiske nytårs forsæt for os selv. Motionere hver dag, spare penge, spise sundt hver dag, aldrig være i dårlig humør og altid være et godt medmenneske. Jeg tror at problemet med langt de fleste nytårs forsæt, og generelt forventinger til at sig selv, er at de er alt for høje og urealistiske. Sæt forventningerne til dig selv ned, og sæt realistiske mål i 2018. Måske kommer du kun ud og løbe én gang om ugen, og det er helt okay! Hvis du ved at du ikke kommer til at overholde et forsæt, så lav det om. Se hvad du kan nå og overskue, og vær stolt over at du klarer/gennemfører også selvom det måske ikke virker som det helt store. Klap dig selv på skulderen og sig godt gået, for du er nemlig sej!

4. SLET VENNER OG UNFOLLOW

Det er virker egentlig ikke til at være en markant ændring i det nye år, men det føles nu alligevel godt at gå i gennem sine sociale medier og få ryddet ud i dem man følger og er venner med. Unfollow og slet folk man ved man ikke ser igen, eller ikke får kontakt med igen, eller folk som måske har haft en negativ indflydelse på dit liv. Væk med dem! Så er der “plads” til de nye mennesker du måske møder det kommenede år. 🙂

new-year

Et par ideer til en frisk start i det nye år herfra Fyn. Og dejligt med lidt solskinsvejr i dag.

Mette 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Hjemvendt